Hvad er en TPU slange?
Share
Hvad er en TPU slange?
TPU står for thermoplastisk polyurethan. Det er et nyere materiale til cykelslanger der erstatter de klassiske butylslanger de fleste kender. Den korte version: de er lettere, ruller bedre og holder længere.
Hvorfor skifte fra butyl?
En typisk butylslange til landevej vejer 80-100 gram. En TPU slange vejer omkring 36 gram. Det er en besparelse på over 100 gram for begge hjul, og det er roterende masse, som er den dyreste form for vægt på en cykel.
Rullemodstanden er også lavere end butyl. Det er ikke noget du mærker i sofaen, men over en lang tur lægger det sig sammen med vægtbesparelsen.
Holdbarhed og lufttab
TPU er mere modstandsdygtigt over for punkteringer end butyl, og slangerne holder godt på luften. Det er en klar fordel over latexslanger, som ellers er det traditionelle "hurtige" valg, men som taber luft så hurtigt at du skal pumpe før hver tur.
Derudover fylder TPU slanger næsten ingenting. Du kan sagtens have en reserveslange i sadeltasken uden at det fylder mere end en energibar.
Hvad vi fører
Vi sælger TPU slanger fra to mærker:
- EXAR TPU slange (36g) fra Magene, med 45mm, 60mm og 75mm ventillængde
- RideNow TPU slange (36g) med 45mm, 65mm og 85mm ventillængde
Begge er med prestaventil/racerventil. Har du brug for et TPU lappesæt? Det kan ikke skade at have et liggende.